Rødbedesaft: Guide til alle fordelene!

Læsetid: 3 minutter

Rødbedesaft smager godt, er sundt og der er mange helbredsfordele ved at drikke det, hvis man ellers kan overvinde sig selv.

Selvom rødbeden er en grøntsag, hvor der er meget sukker i, er den stadig sund, og fordelene stopper ikke ved vitaminer.

Masser af fordele ved rødbedesaft

Den eneste ulempe ved rødbede er, at den farver. Ligesom du får pletter på tøjet, vil du også kunne se det i din urin og afføring, hvis du drikker rødbedesaft, for der skal ikke så meget til, før det farver.

Men det er også det eneste dårlige, der er at sige om det.

rødbedesaft

Rødbedesaften sænker blodtrykket, og så bliver det også ofte brugt i forbindelse med træning, da det øger udholdenhed ved fysisk aktivitet og skulle efter sigende også hjælpe kroppen med at regenerere.

Derfor er det også hyppigt brugt blandt sportsfolk.

Man kan enten vælge at købe rødbedesaft eller man kan lave den selv, men det kræver, at man har en juicemaskine eller en saftpresser, og en god portion tålmodighed.

Den kan købes færdiglavet i både konventionelle og økologiske udgaver, og uanset, hvad for en du vælger, er rødbedesaften som sagt spækket med sundhed.

Dog skal du gå uden om, hvis der er sukker tilsat flasken, for det påvirker selvsagt sundheden.

Nogle mener, at det rødbedens store indhold af nitrater, der gør rodfrugten så sund, og at den har indvirkning på bl.a.

  • Blodtryk
  • Ernæring
  • Kræft
  • Udholdenhed
  • Inflammation

 

Blodtryk

Her virker rødbedesaft ved at sænke blodtrykket. Og det sker relativt hurtigt i løbet af omkring 6 timer efter, at du har drukket saften.

Rødbedesaftens nitrater omdannes til nitrogenmonoxid i kroppen, og det får blodårerne til udvide sig, hvilket forbedrer blodomløbet og derved mindskes blodtrykket.

rødbede

 

Næring

Rødbeden er rig på C-vitaminer, men der er mere i den røde rodfrugt end det. Der er også en masse gode fibre til fordøjelsen og så er der mineraler, der hjælper alt fra knogler til nervesystem og ikke mindst muskulaturen.

Kræft

Dyreforsøg har vist, at ekstrakt fra rødbeden kan mindske svulster nogle steder i kroppen, så der er måske noget der tyder på at rodfrugten indeholder stoffer, der kan hjælpe med at bekæmpe kræft. Der er lavet deciderede forsøg med mennesker.

Udholdenhed ved træning

Virker rødbedesaft på træning?

Der er delte meninger om, hvorvidt rødbedesaft gavner sportsfolks udholdenhed, men de fleste undersøgelser peger på et klart ja.

Det er igen rødbedesaftens indhold af nitrater, der påvirker evnen til at træne, men det foregår ikke på samme måde som ved blodtrykket.

Den nitrogenmonoxid der dannes i kroppen, betyder at der bruges mindre ilt, når der trænes ved en lav intensitet.

Men den gavner også ved fysisk udfoldelse på en højere intensitet, og sportsfolk har længe været begejstrede for rødbedesaftens virkning.

Altså kan saften hjælpe, uanset om du er hyggemotionist eller spiller professionel fodbold. For når selv de professionelle atleter tyr til den, må der være noget om snakken.

rødbede saft

Inflammation

I rødbeder findes der nogle næringsstoffer, der hedder betainer.

Deres opgave er at beskytte kroppen mod stress, og de skulle eftersigende også være glimrende til at bekæmpe inflammation i kroppen, når den slags opstår. Og det gør det hele tiden.

Hvad hvis jeg ikke kan lide rødbedesaft?

Rødbeden har som sagt mange fine egenskaber, men den kan kun hjælpe dig, hvis den rent faktisk bliver spist eller drukket.

Mange kan ikke lide rødbede fordi den ofte smager af fugtig jord, men faktisk smager selve rødbedesaften slet ikke helt så slemt, og der er faktisk mulighed for at gøre til tiltag, der får den til at glide lettere ned.

Fordelen ved at indtage rødbeden som saft i stedet for at spise den, er at det er lettere at skjule den mellem andre smage.

Du kan derfor med fordel blande rødbedesaften op med andre typer saft af grøntsager eller juice fra forskellige frugter for at mindske smagen af jord.

De andre frugter og grøntsager har også vitaminer og mineraler, så det giver altså bare et ekstra plus, hvis du blander den op, og det vigtigste er i virkeligheden at du får den indtaget, så der er ingen grund til at bekymre sig om mængden er for lille i forhold til, hvis du nu havde valgt at drikke den ren.

Det er i de senere år blevet meget populært at drikke juice tilsat grøntsager, og hvis du vil prøve det af, inden du selv investerer i en masse udstyr, kan du med fordel opsøge en juicebar og afprøve både rødbeden og alle de andre grøntsager i deres friskpressede saftform, for det smager bedre end det du får på flaske.

Indlægs forfatter: Benjamin Jørgensen

Velkommen til min side: Rygcrawl.dk. Her skriver jeg om alt mellem himmel og jord - nærmere bestemt - faktisk kun om det på hav og i vand. Havet og det at opholde sig i, tæt på og omkring vand har altid vagt stor glæde hos mig. Den glæde vil jeg gerne dele med jer, uanset om I som mig kan lide at svømme, dyrke triathlon, dykke eller bruge tid på jeres båd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.