prøvedyk

Prøvedyk – Alt du skal vide om dit første dyk [Find det her]

Skrevet d. 1. marts 2019 af

Har du længe gået med drømmen og tanken om hvordan det måtte være at dykke ned under overfladen, være vægtløs og svømme med fiskene i havet. Et prøvedyk er til dig som endnu ikke ved med sikkerhed hvorvidt dykning er noget for dig.

Du kan med et prøvedyk hurtigt få afklaret om det er noget der har din interesse eller ej.

Hvis det fanger dig, så kan du altid gå videre og få dig et dykkercertifikat og efter det åbner der sig en ny verden, hvor du kan rejse ud på eksotiske rejsemål og dykke i nogle af verdens flotteste koralrev.

Læs vores store guide til dykkercertifikater og kurser – hvis du vil have mere end bare prøvedykket

Hvor finder du et prøvedyk?

Der findes enormt mange forskellige steder at tage prøvedyk. Ens for alle er, at du oftest vil få en dygtig instruktør, som guider dig igennem.

Det er uanset, som du leder efter et dyk i Nordjylland, Midtjylland, Fyn eller Sjælland.

Oftest vil jeg dog anbefale, at købe dit prøvedyk gennem en forhandler såsom DGDA. Dem besøger du ved at klikke på de links, jeg har sat ind herover.

Kattegatcenteret

Et af de helt vildt seje steder i Danmark, du kan tage et prøvedyk er kattegatcenteret. Jeg har desværre aldrig haft muligheden for det selv. Jeg har dog på en udlandsrejse taget et lignende akvariedyk. Det kan klart anbefales.

Kigger man på de anmeldelser, folk giver af prøvedykkene i Kattegat centerets akvarie, så er de også meget positive. Se bare herunder.

anmeldelse af prøvedyk

Her er også yderligere 2 anmeldelser fra kattegatcenteret.

De er skrevet af henholdsvis Kasper Henriksen og Rene

anmeldelser af prøvedyk

 

Hvordan foregår et prøvedyk?

Et prøvedyk kan foregå både i havet og i et bassin, som regel bruges havet om sommeren mens at man rykker indenfor i en pool om vinteren. Det eneste det kræves er et normalt godt helbred og at personen minimum er 12 år.

Først og fremmest vil der være lidt teori, samt gennemgang af udstyr. Derefter vil der være afgang til enten stranden eller til poolen hvor prøvedykket så skal foregå. Dykket foregår i samarbejde med en certificeret instruktør, som guider dig igennem hele oplevelsen og hvor du har mulighed for at stille alle de spørgsmål du måtte have.

prøvedyk og dykkercertifikat
Her står jeg med min kammerat på Filipinerne. Vi har indledningsvist taget nogle prøvedyk og efterfølgende fået vores Open Water dykker certifikat fra PADI.

Med i prisen er alt leje af udstyr, fragt til og fra stedet der dykkes, samt 45-60 minutter i vandet. Du får med andre ord alt du skal bruge og det eneste du skal sørge for er at møde op og være godt forberedt.

Der er ligeledes mulighed for at prøve denne oplevelse for grupper, det kunne være oplagt som en del af teambuilding, hvor et hold af kollegaer rystes godt sammen. Det kunne ligeledes være en vennegruppe som gerne ville dele en unik og spændende oplevelse sammen.

 

Praktisk information omkring et typisk prøve dyk

Der er mange forskellige ting, som lige skal falde på plads, inden du kan hoppe i vandet. Men bare rolig. Det skal dine instruktører og stedet nok sørge for. Derfor kan det dog være rart lige selv at have et overblik.

Derfor er følgende afsnit dedikeret til at give dig det.

Helbredserklæring

Det er ikke alle steder der kræver en direkte helbredserklæring fra en læge. Nogle steder gør dog. Oftest vil du “blot” skulle udnerskrive en erklæring omkring, at du er bekendt med risiko.

Har du dog eksempelvis sygdomme, problemer med hjerte, ører eller lunger, så vil du typisk ikke få lov at dykke uden en lægeerklæring.

Det gælder blandt andet sygdomme såsom epilepsi.

Kræver ikke certifikat

I næsten alle tilfælde er et prøvedyk skruet sådan sammen, at de ikke kræver et certifikat. Det fungerer ofte endda som smagsprøve på, om man kunne have lyst til at tage et ccertifikat.

Alder

Typisk findes der en nedre aldersgrænse. Den ligger oftest mellem 8-12. Jeg ved blandt andet, at den i Kattegatcenteret er 12 år. Alt i mens har jeg dog dykket i Eilat (Israel, ved rødehavet), hvor børn ned til 8 år fik lov at gennemføre prøvedyk.

Hvad skal du have med?

Det er en rigtig god idé at have følgende ting med til dit prøvedyk:

  • Badetøj
  • Skiftetøj
  • Håndklæde
  • Panodiler (hvis du skulle få hovedpine)
  • Sokker til at tage på inden under finnerne (der er oftest mere behageligt).

 

Hvorfor dykning

Der er mange grunde til at komme i gang med dykning, det er godt for helbredet og har en afstressende effekt på krop og sind. Her giver vi dig et par gode grunde til hvorfor vi mener du skal komme i gang med at dykke på et seriøst plan.

  • Godt for helbredet – Det kommer nok ikke som den store overraskelse for dig, men dykning er rigtig godt for helbredet. Du vil også opleve at være lidt træt efter dit første prøvedyk. Det at svømme rundt i vandet styrker din muskulatur og så forbrænder det endda omkring 500 kalorier, på en session af 30-45 minutter.
  • Den dybe vejrtrækning – Du har sikkert hørt mange gange før, hvor vigtigt det er at trække vejret korrekt og dybt ned i lungerne. Det virker som med yoga og meditation, det afstresser kroppen og det eneste du kan høre er din egen vejrtrækning. Ikke nok med at det er godt for dit mentale helbred, så får du også mere ilt i kroppen, hvilket giver en bedre blodcirkulation og mere energi.
  • Terapi for sjælen – Når du er ude og dykke, så vil du opleve at være vægtløs, det er en unik følelse som ikke kan beskrives med mindre du selv prøver det. Mens du ligger ude i vandet, helt vægtløs, vil du kun fokusere på at trække vejret og se på det magiske liv under vandet. Det at være vægtløs i vandet, har vist sig at være ren terapi for sjælen, du kan eventuelt læse mere om flotation therapy, som blev opfundet i 1954 af Dr. John C. Lilly. Flotation therapy siges at kunne hjælpe til bedre søvn, til at afstresse kroppen, give en følelse af afklarethed, samt at muskler og led føles mere afslappede.
  • Få et stærkt fællesskab – Der er intet der binder os mennesker bedre sammen end det at dele oplevelser og interesser med hinanden. Mange oplever at de mennesker som de møder enten på en dykkerferie eller når de tager deres dykkercertifikat, er mennesker som de danner venskaber med for resten af livet. Netværket blandt dykkere er helt unikt, der deles ofte historier og anekdoter fra et liv under vandet.
  • Dit hellige frirum – I hverdagen er der rigeligt med praktiske ting at se til, der er mails der skal besvares, regninger der skal betales, tøj der skal vaskes og madpakkerne til børnene må man jo heller ikke glemme. Det kan være stressende konstant at skulle have alle disse pligter hængende over hovedet og derfor er der rigtig mange som derfor bruger dykning som deres eget lille frirum. Her er der ingen mobiltelefoner der ringer, børn der skriger, eller mails der skal besvares, her kan du bare være helt dig selv og svømme rundt blandt de smukke fisk og nyde stilheden.